Förare

Här följer en presentation av några förare som deltar i Aquila Synergy Cup.

Elias Adestam

” I’m a racing guy ”

The first time I drove myself was in a cross- kart that my father built for me when I was 5 years old. That summer, Grandpa couldn’t grow potatoes because the field was by this time my race-track.

I realised that summer that I ́m a racing guy.

 

”You never get used to winning”

I started driving kart for real at the end of the 2014 season in a Cadet when I was 8-year old. The following season I started competing in the Micro- class, continued in the same class in 2016 and climbed higher on the score- board.

When I started running Formula Mini in 2017 I was rookie and youngest among the top drivers but still won the season premiere in the MKR series. There were many wins and podiums this summer that were topped with victory in Sweden Cup. Very happy to be at the top of the podium so many times but you never get used to winning!

2018 became a learning-year when I stepped up to ”large kart” and drove Rotax junior, X30 junior and also some OKJ competitions.

The 2019 season will be exciting with continued competition in kart but also stepping up to single-seater only 13 years old.

Mille Johansson

”Min grej är egentligen Rally”

Mille Johansson är 15 år och tävlar för Katrineholms MK. Mille kommer närmast från Karting där han tävlade i 2,5 år både i MKR, SKCC och även i SM. Han bytte därefter till Aquila Synergy Cup hösten 2019 och har nu kört fyra tävlingar.
Mille och hans teams långsiktiga mål är att köra JWRC (Junior World Rally Championship) någonstans runt 2023-2024.

Mille kör Aquila för att bygga upp erfarenhet och speed!

William Wulf

”Mitt mål är att köra LeMans”

William är en mycket snabb 14-åring som började köra Aquila 2019 när han var 13 år gammal. Redan första året var han med och slogs i toppen och slutade 2:a, ett fåtal poäng bakom vinnaren Benjamin Frislund. En fantastiskt bra debutår!

William kom 2:a i sitt första Formula4-race!

William dubblerar säsongen 2020 och kör både Aquila Synergy Cup Sverige och även Formula 4 i Danmark. Då William bara är 14 år är planen att fortsätta på samma sätt även nästa säsong (2021). Formula 4 för att lära sig att hantera downforce och Aquila Synergy Cup för att ytterligare förbättra sin racecraft.

Porsche GT4-test

2022 är planen att fortsätta bredda förarkunskapen genom att då gå över till GT via Porsche GT4 Clubsport!

William kommer närmast från Karting där han har massor av tunga meriter och ett mycket imponerande prisskåp!
Några av hans meriter:
– Totalvinnare av Svenska SKCC-serien
– Två 4:e-platser i DKM i OKJ. Då tävlande som yngste förare någonsin.
– Ett stort antal topp10-placeringar i WSK
– Utsedd att representera Danmark i CIK-FIA Academy Trophy i Belgien, Frankrike och Italien.

Benjamin Frislund

Hurtig ung mand fra gokart kører både dansk og svensk Aquila Synergy Cup i 2019. Benjamin bor cirka midt på Sjælland. Født december 2003 = 15 år gammel og går i 8. klasse.

Benjamin har en god serie sejre bag sig fra sin gokarttid.


Benjamin Friislund fra Sjælland deltager i både den danske og den svenske Aquila Synergy Cup

Da Sverige ligger lige på den anden side af Øresund og når det ikke koster flere penge eller mere tid at komme til flere af racerbanerne i Sverige, end dem der ligger i Jylland, så var den svenske Aquila Synergy Cup serie jo ret oplagt at melde sig til. Nu har Benjamin jo et hjerte der banker for fart og racerløb, så han starter i den danske serie også. Det passer fint, for der er ingen weekender hvor den svenske serie og den danske serie afvikles samtidigt. Så Benjamin får 12 løbsweekender med hver 3 heat. Han vil få en del tid bag rattet i Synergy racerbilen her i 2019.

Benjamin har en stor hjælpeskare omkring sig, naturligt nok med basis i far og mor, men der er også kommet en manager på der skal hjælpe med PR og sponsorarbejdet. Benjamin har fokus på at skulle køre race, og så overlader han det forskellige til manager, mekanikker, fysioterapeut mm.

Den unge gokart kører har mange podieplaceringer og en hel del mesterskaber bag sig. Han startede med at køre gokart i 2011 og i 2013 kom de første mesterskabsplaceringer i hus. 2013 Cadett mini 1. plads DSK, 2. plads i SM = Sjællandsk Mester og 3. plads i DASU. Benjamin forsætter i 2014 med: Cadett Junior hvor han bliver Dansk mester, 2. plads i DSK og Københavnsk mester. Desuden kørte han også Rotax mini hvor han blev nordisk mester. 2015: Blev et læreår for Benjamin der gik fra de små gokarts og op i de større. 2016 KFJ 4. plads DSK og DASU Junior 1. plads ved SM. 2017: 3. plads DSK og deltagelse i det tyske mesterskab og deltagelse i italienske gokart løb. 2017 er også året hvor Benjamin flyver rundt i Europa uden at en af forældrene er med. Desuden opholder han sig 1½ uge i Italien for at lære CRG Holland at kende. I 2018 vinder Benjamin det nordiske mesterskab blandt voksne deltagere. Samme år startede Benjamin med at have en brækket hånd og det begrænsede hans kørsel i gokart, men det nordiske mesterskab var hen på året og der var hånden klar igen. Benjamin må nøjes med en 3. plads i det danske mesterskab men vinder nogle DSK løb og det kendte løb i Rødby på Lolland.

Det er en kompetent ung mand der stiller op i de to Aquila Synergy Cup serier. Selve Synergy racerbilen er en lånt bil. Benjamin får mange rosende ord fra folk inden for motorsportsverdenen.

For at holde fysikken i top styrketræner Benjamin to gange om ugen, desuden går han til boksetræning også to gange om ugen. Benjamin ved at skal man køre motorsport på højt plan, så er kondition og gode reflekser et stort plus.

Hvad så med fremtiden? Når Benjamin er færdig med 9. klasse vil han fortsætte med en uddannelse på handelsskole. Det med racerløb? Her har han et godt øje til Le Mans, som han har set sammen med sine forældre og bl.a. besøgt Jan Magnussen og Chevrolet i pitten på Le Mans. Benjamin vil dog afvente lidt, og se hvilke uligheder der kommer, for både formel biler og standardvogne er jo interessante.

Det bliver spændende at følge Benjamin Frislund i Aquila Synergy Cup her i 2019. Han skal nok få kompetent modstand, der er andre talenter på vej til løbsserierne og når racerbilerne er så ens som de kan blive, er udfaldet op til de enkelte chauffører.

Du kan følge Benjamin Frislund på Facebook – søg med Frislund Racing.

Julie Antonina Sørensen – DK bil nr. 11

Julie tog licens til banekørsel på Padborg Park i foråret 2018.

Julie Antonina Sørensen er nybegynder, og det er hendes første sæson i motorsport. Julie fortæller: ” Min bror – Mark Sørensen – startede med at køre Aquila Synergy Cup i sæson 2017 efter han har haft 5 års pause fra gokart. I den anledning tænkte jeg at han får brug for noget opbakning, og jeg har derfor gennem hele sæsonen været med til alle løb, hjulpet i teamet og været support for Mark på sidelinjen, sammen med min far. Men når man selv elsker biler og race, så kan det godt være lidt hårdt bare at kigge på. Min far og jeg besluttede os derfor for at vi skulle prøve bilerne, til en testdag på Jyllandsringen”.

Julie fortsætter :” Jeg skulle egentlig bare prøve en tur men efter første tur blev jeg bidt af det, og hvis der ikke var nogen der havde stoppet mig var jeg blevet ved med at køre hele dagen. Men i hvert fald så gik det meget bedre end forventet, og Dan Suenson, som bygger bilerne, sagde at han utrolig gerne ville se mig køre i sæson 2018. Vi har derefter brugt testdage som træning hvor vi blandt andet har kørt på Jyllandsringen, Padborg Park og Sturup Raceway i Sverige. Jeg har sat mig nogle mål, både hovedmål og delmål. Delmålene arbejder vi jo med hen ad vejen, f.eks. At jeg ikke skal blokere bremsen når jeg bremser, at jeg vælger de rigtige linjer osv. Det er meget små ting, men som betyder meget, især i de her biler hvor de alle er helt ens. Mit hovedmål er at få en podieplads i det samlede løb, så det er selvfølgelig det jeg går efter!

En af de mange testdage Julie har deltaget i – her på Padborg Park.

Mark Sørensen – DK bil nr. 62

Mark Sørensen kørte i 2017 en fuld sæson i Aquila Synergy Cup, og bruger vinterpausen på at forberede sig til den nye sæson.

Mark fortæller: I vinter pausen 2017-2018 har jeg været i Racehall i Århus og køre gokart et par gange, hvilket er en bane jeg aldrig har kørt på før, men den er i hvert fald rigtig sjov at køre på. Ellers så bruger jeg noget af vinter-pausen på at svømme i den lokale svømmehal. Desuden har jeg også været i Sverige, hvor jeg var med til testdag, for både at hjælpe, og fik derfor også tid til at prøve at køre på banen der ovre, som virkelig er fed, den ser jeg i hvert fald frem til at køre på i juni. Ellers i vinter-pausen bruger min søster (Julie Antonina Sørensen) og jeg, noget af tiden på sponsoraftaler og lave vores design på bilerne.

Den 4 december blev jeg også færdig med at tage kørekort, så efter det har jeg været ude og lege rigtig meget med gearene. Selv om det er helt vildt nemt at huske, er det rigtig godt at kunne køre ude på vejen og vedligeholde det, så jeg kan blive klar til sæson 2018. Jeg har sat mig et par mål for sæsonen 2018, som jeg skal arbejde med. Det jeg træner meget over vinteren, er at holde fokus i længere tid, og lære ikke at blive presset af, at der er en anden kører, der presser på bag mig. Jeg vil jeg fortsætte med at svømme, så min styrke kan blive ved med at være god til at køre race. Mit største mål er, at jeg skal vinde, eller som det mindste komme på podiet i det samlede resultat, hvilket er en udfordring, jeg ser frem til da der er en del flere kørere i 2018”.

Så er der skrevet kontrakter. Fra venstre: Dan Suenson, Julie Sørensen, far Klaus Sørensen og Mark Sørensen.

Magnus Taulborg – DK bil nr. 21

Magnus Taulborg er fra Østjylland og fylder 14 år i 2018.

Glæde og forventning lyser ud af Brian og Magnus Taulborg – i baggrund er farfar Allan Taulborg gået på opdagelse i et skab ved Aquila Racing Cars i Gram.

Magnus og Brian Taulborg ser på Christoffers Aquila Synergy racer på værkstedet i Gram.

———————————————————————-

Om det er generne eller opdragelsen der gør at han er startet med at køre race vides ikke. Hans far Brian Taulborg blev dansk mester et par gange i formel klasser og desuden en topplacering i et Benelux – mesterskab. Så der er opbakning og know – how i familien til at støtte Magnus, og også fra farfar Allan Taulborg som hjalp Brian igennem hans karriere.

Magnus har også bevist at han har talent, han blev nummer 3 i Rotax mini (go kart) i 2017.

Magnus (eller familien Taulborg?) har valgt Private Racing modellen hvor man køber Aquila Synergy Cup bilen. Magnus vil nemlig deltage mindst to år i Synergy Cup, og så er det billigere at købe bilen, og den kan jo helt sikkert sælges igen når de to eller flere sæsoner er kørt.

Magnus er en moden og målrettet ung mand, med mod på at vise hvad han kan med en Aquila Synergy racerbil.

Kevin Brandsborg – DK bil nr. 37

Kevin er klar til at køre Aquila Synergy Cup

Kevin Brandsborg fra det Vestjyske er 14 år. Han startede med at køre gokart i 2012 i Mini klassen (60 ccm). Han fik en flot start på sin karriere, nr. 2 i danmarksmesterskabet med kun et points afstand til nr. 1, det er flot i en debutsæson. Kevin kørte så de næste sæsoner i Junior klassen. I 2016 og 2017 kørte Kevin i Rotax klassen (125 ccm).

Kevin glæder sig til at komme i gang med Aquila Synergy bilen, men tror lige han skal lære bilen at kende i de første race. Som han siger, det er jo nyt med kobling og gearskift.

Kevin bakkes godt op af sin far Brian Brandsborg, og planen er først at deltage i testdagen på Padborg Park den 24. februar og nok også nogle flere testdage. De planlægger at være med i alle løbene til mesterskabet. Det bliver så til 5 X 3 heats i Danmark og 3 heats på Sturup Raceway i Sverige. Palanga i Litauen vil de dog ikke deltage i, da der lagt planer om sommerferie i de dage.

Kevin vil ikke stoppe helt med gokart, han mener at en weekend med gokart hvor man kommer til at køre mere end 3 timer vil være god træning.

Ambitioner om at køre Formel 1? Her fortæller Kevin og Brian Brandsborg at de var til et foredrag hvor de hørte at hvis man startede med gokart og gik den direkte vej så var der brugt mindst 58 mio. danske kroner før man kommer til at deltage i Formel 1. Så det er hverken realistisk eller sandsynligt fortæller Kevin. En afklaret ung mand må man sige, han håber dog på en god karriere i bilsporten, og det er hvad Kevin arbejder hen imod, og med en lille drøm om at komme til at køre Le Mans. Både far og søn håber på en masse spændende race i Aquila Synergy Cup i år.

Foruden at køre den ”skriggrønne” Synergy bil med startnummer 37 vil Kevin også køre nogle gokart løb i år.

Team ABC Isolering & Tagteknik – DK bil nr. 9

Aftalen underskrives, fra venstre Bent Jeppesen, Robert Jeppesen, Kevin Holmberg Suenson og Dan Suenson.

NYT!! – Nu er det kun Kevin Holmberg Suenson der kører bil nr. 9.

Team ABC Isolering & Tagteknik laver aftale med Aquila Synergy Cup for 2018 sæsonen.

Et team eller et hold består naturligvis af mere end en person, og Team ABC Isolering & Tagteknik består af den 15 årige Robert Jørgen Jeppesen og den 19 årige Kevin Holmberg Suenson. Kevin var sidste års mester i Aquila Synergy Cup og har en god del erfaring med sig. Robert er 15 år gammel og motorsport er nyt for ham, men lysten til det har han haft længe, og han gjorde en god figur ved testdagen på Padborg Park den 24. februar i år. Modellen er lig med den som vi så med Cortina Racing i sæson 2017, hvor tre deltagere der også kørte historisk race deltog i Aquila Synergy Cup, og som mange ved så er de: HKH Prins Joachim, Martin Berner og Oscar Davidsen Siesbye.

ABC Isolering & Tagteknik er sponsor for bilen som de to kører skal skiftes til at køre i. Det passer begge kører godt at de kan skiftes til at køre, dels kan Robert hente gode råd ved Kevin, og da Kevin arbejder hen imod at køre i andre og større klasser end Aquila Synergy Cup, så er han mere fri til at forfølge sit mål. Det er vel nærmest en Win – Win situation. Kevin var den 24. marts til test med en Porsche 991 GT3 bil på Spa Francorchamps, hvor han endte med at være den hurtigste Porsche kører den. Kevin ligger nu i forhandlinger med Team Speed Lower Racing fra Belgien, de vil gerne have ham som kører.

Kevin på Spa Francorchamps den 24. marts 2018 hvor han med succes testede en Porsche 991 GT3 Cup racer.

Robert Jeppesen en frisk ung mand med mod på at køre racerløb, han debuterer i Aquila Synergy Cup.

Bastian Buus – DK bil nr. 99

Bastian var taget til Gunnar Aaskov Motorsport i Egtved for at prøve ny køredragt og her mødtes han med Dan Suenson og de fik så lige styr på kontrakten for 2018.

Bastian Buus har I bogstavelig forstand arbejdet sig frem til et sæde I Aquila Synergy Cup i sæson 2018. I flere år har Aquila Racing Cars givet en gratis sæson i Synergy Cup turneringen til vinderen af Dansk Super Kart OK Junior. Vinderen i denne gokart serie i 2017 var Bastian Buus som fylder 14 år i 2018. Tillykke med sejren i gokart serien og vel nok den største / dyreste præmie inden for dansk motorsport. Bastian glæder sig til at få nogle flere kræfter at arbejde med ude på asfalten. Han vil dog ikke slippe kørslen i gokart, da han i år 2018 også vil køre om VM i en gokart serie. Bastian har trods sin unge alder mange års erfaring med at køre gokart. Vi ønsker ham alt godt i hans VM projekt og håber han finder det spændende at køre i en Aquila Synergy racerbil.

Viking Svenson – SE bil nr. 46

Viking Tor Alle Svenson, er 15 år gammel og bor i Sverige. Han har stor erfaring i at køre gokart.
Viking forbereder sig til at køre Aquila Synergy Cup bilen ved at træne i en racesimulator. Selvom Synergy Cup bilen er let, så er den tungere og har flere kræfter end en gokart. Det er beundringsværdigt at den unge mand er så ihærdig med at forberede sig. Vi håber lige han får lidt kørsel i en virkelig Synergy Cup racerbil inden der går løs med at køre på banerne.
Viking er jo ikke den eneste svensker i Aquila Synergy Cup, Lucas Stenberg skrev jo også kontrakt før jul.

Viking har lige stoppet racesimulatoren for at underskrive kontrakten med Aquila Racing Cars. En lille del af Vikings pokaler fra hans gokart kørsel ses på billedet.

Nicolai Nygaard Pedersen – DK bil nr. 42

Nicolai Nygaard Pedersen er endnu en kører der stiger op fra gokart til Aquila Synergy Cup.

Nicolai er 17 år gammel og bor i det nordlige Jylland. Han har kørt gokart siden han var 10 år gammel (år 2011). Det er dog foregået på et begrænset budget, men det er lykkedes for Nicolai at vinde nogle af løbene i den Nordjyske Cup for gokart. Han har kørt mange løb på Nysumbanen ved Hobro. De større omkostninger der er ved at køre Aquila Synergy Cup har han dækket ind af sponsorer og egne opsparede penge. Nicolai havde en løbsweekend i Synergy racerbilen sidste år, det var finaleløbet på Padborg Park.

Endnu en ung racerkører der tager skiftet fra gokart til Aquila Synergy Cup.

Nicolai Nygaard Pedersen ved finaleløbet på Padborg Park oktober 2017.

Nicolai går i øjeblikket i 10. klasse og når han er færdig med det til sommeren 2018, så vil han ind på en teknisk skole for at uddanne sig til automekaniker, om han så vil fortsætte med en uddannelse som autoteknolog fra Autotech i Aarhus, ved han ikke endnu, det skal overvejes.

Forældrene bakker op om Nicolais interesse for motorsport, især hans far hjælper med alt muligt og har været med til alle de løb som Nicolai har kørt.

Efter Aquila Synergy Cup vil Nicolai gerne i gang med DEC (Danish Endurance Championship) – det er en klasse for racerbiler med udspring i gadebiler, og der køres heat af en time eller mere, og der er flere kører på bilen. Han understreger dog at både pengene og hans resultater i motorsport skal jo være til det. Den helt store drøm er at deltage i det klassiske Le Mans.

Mads Damgaard – DK bil nr. 4

Mads Damgaard bliver 23 år i 2018. Han bor i det østlige Jylland, er ved at tage en uddannelse på Erhvervsakademiet i Viby J. I øjeblikket er han i praktik som markedsføringsøkonom. Mads vil gerne slutte sin uddannelse af med en bachelor.

Mads har ingen tidligere erfaring med at køre motorsport, så man må jo spørge til hvad der lige får ham til at starte med det. Han fortæller at han er påvirket af sin far som hedder Claus Damgaard.

Far Claus var med i forreste række blandt historiske motorkører sidst i forrige årtusinde og begyndelsen af dette årtusinde. Han tog et par Danmarksmesterskaber i 1965 klassen med en Lotus Elan. Det er en meget let bil, med et metalchassis og resten af karosseriet i glasfiber. Gadeversionen af bilen er opgivet til knapt 700 kg. og 110 – 120 HK. Når den så blev sat op til racerløb så faldt vægten til omkring 600 kg. og motoren kom op at yde omkring 160 HK. Claus vandt suverænt sine DM i 1965 klassen, tæt forfulgt af Peter Ager ligeledes i en Lotus Elan. Desuden kørte Claus også en De Tomaso Pantera, med den var det mere på de udenlandske baner det forgik.

Mads Damgaard en dygtig ung økonomistuderende der nu vil til at køre racerløb.

Claus Damgaard fra da han dominerede historisk motorsport med sin hurtige Lotus Elan.

Claus Damgaard har kendt manager Dan Suenson i lang tid, da Dan har klargjort og serviceret en ”mindre flåde” af danske Panteraer til racerløb. Claus og Dan har haft snakket om ikke Mads skulle se om han kunne køre race og blive lige så hurtig som sin far. Far Claus fik i kraft af gamle forbindelser stablet lidt sponsorater på benene og Mads vil da ikke sige nej til sådan en chance. Han glæder sig til at komme i gang med at køre Aquila Synergy Cup. Skulle Mads frygte at han er startet for sent, da mange der kører motorløb jo er startet i gokart næsten før de har lagt sutten på hylden. Så træk vejret og tænk på Juan Mauel Fangio, han startede med sit første racerløb som 23 årige i Argentina og kom til Europa efter anden verdenskrig og vinder sit første VM i Formel 1 i 1951 og der følger så 4 mere i årene 1954 – 1957. Det bliver spændende at se hvor langt Mads Damgaard kommer inden for motorsport. Generne og miljøet har han jo med fra sin far.

Finn Brandsborg – DK bil nr. 13 – Old boy

Finn Brandsborg – en lidt anderledes kører der er kommet til Aquila Synergy Cup. Han er noget ældre end de øvrige chauffører i denne race serie. 37 år ung af sind og fyldt med fest og ballade.

Finn driver et firma – Brandsborg Gardiner- netop opgraderet fra Danmarks bedte til verdens bedste gardinfirma. Finn har en nevø, Kevin Brandsborg der så småt startede med at køre Aquila Synergy Cup i efteråret 2017, og Finn støtter Kevin i hans racerkørsel og har også gjort det da Kevin kørte gokart. Finn har været ude for at se Kevin køre flere gange og blev rigtig interesseret i det, og skulle så have en prøvekørsel i en Aquila Synergy racerbil, og så var Finn solgt og håbløst forelsket i at køre racerløb. Finn mente jo først, hvor svært kan det være? Han måtte dog sande at de unge kørere havde virkelig fart i bilerne, og som Finn sagde: De fleste har ikke engang kørekort, og så vinker de og griner de når de kører forbi mig!!

Finn Brands borg – 37 år ung, med sin teamchef og søn Erik på 6 år.

Glæde hos Finn Brandsborg (med solbriller) og venner over den gode start i Aquila Synergy Cup.

Finn Brandsborg stillede til første løb i Aquila Synergy Cup på Sturup Raceway i det sydlige Sverige den 9 – 10. juni 2018. Første delmål var at undgå at ødelægge egen og andres biler, og dernæst ikke at blive sidst. Begge dele lykkedes, og Finn er en absolut bejler til at tage ”Old Boys” pokalen. Finns søn, Erik på 6 år blev inden afgangen fra det vestlige Danmark ansat som teamchef. Erik gør det godt i det job, mere fåmælt og med færre ansigtstræk end Frank Williams – undskyld Sir Frank Williams.

Finn tror ikke selv han vinder et mesterskab i Aquila Synergy Cup, men han tror på nevøen Kevin, – det ligger i blodet siger Finn.

Helt fint også med en lidt ældre kører der vil dyrke motorsport, og så er Aquila Synergy Cup økonomisk overkommeligt for dem der vil dyrke motorsport. Prøv at se den video Finn har lavet på vej hjem fra en spændende oplevelse på Sturup Raceway: https://www.facebook.com/finn.brandsborg/videos/pcb.10216583866413618/10216583765291090/?type=3&theater

Velkommen til Finn, der kan blive plads til par onkler mere, hvis der er nogen der har lyst til det.

Racermekaniker på vej.

Mekaniker William Jørgensen.

Når folk hører ordet motorsport tænker de fleste i første omgang på biler og kører.

Der er meget mere der skal fungere for et motorløb kan afvikles og der er mange folk i kulisserne der laver alt muligt – bare som eksempel: Flagofficials, løbsdommere, folk til at køre kranbil, fejemaskiner og hvad man ikke håber der bliver brug for, sygetransport. Så er der også teamets og kørernes folk, her er det mekanikere og ingeniører som er de mere synlige.

I Aquila Synergy Cup er der nu en mekanikker på vej: William Daniel Højsgaard Jørgensen er kommet til, og skal være tilknyttet Christoffer Christensen og hans bil i løbsserien for 2018.

Det hele er kommet i stand ved at promotor for Aquila Synergy Cup, Søren Rousing Glob, har en søster der er en god veninde til Williams mor. William har så længe han kan huske haft en passion og en interesse for race og racerbiler. Han har fået sat hænder rigtig på og betjener fint værktøj og har en god og naturlig forståelse for mekanik.

William er jævnaldrende med Christoffer Christensen, han er 14 år og går i 7. klasse, og vil gerne uddanne sig til automekaniker, og også gerne slutte med uddannelsen som autoteknolog. Der er jo nogle år til alt det endnu, men det er det William gerne vil lige nu. Interessen ligger absolut omkring racerbiler, som han selv siger så er naboernes Toyota og Honda jo ikke det der sætter pulsen op.

Desuden vil William også gerne have en økonomisk uddannelse, da han driver lidt handel med lidt af hvert. Det er mest tøj og PC udstyr som han handler med, men andet kan komme på tale og det giver lidt gode lommepenge som det jo er rart at have.

William er faktisk gået i gang med arbejdet, han var med til testdagen på Padborg Park den 4. april i år, og her hjalp han med at læsse Synergy Cup bilerne af lastbil og trailer, og sidst på dagen læsse dem på igen. Han hjalp også med at gøre bilerne klar til kørerne, sætte nøgler i, fylde benzin på, mærke om der var luft i dækkene og alt det der lige skal følges op på.

Så nu får Christoffer Christensen og hans far Freddy Christensen fast selskab af William. Vi håber de får et godt og spændende samarbejde her i år 2018. Det er dejligt at se en yngre mand der har en realistisk ide om hvad han vil arbejde med, og at det også er et håndværksmæssigt fag William sigter efter er positivt. Der er gennem de seneste mange år gået rigeligt med ”snobberi” i fine uddannelser og såkaldt fint arbejde. Der er unge mennesker nok der har lidt for store ambitioner, og nu er der jo ikke så mange der kan være hverken statsminister eller nationalbankdirektør.

Det er ikke kun på køresiden at Aquila bakker op om de unge talenter, mekanikere og teknikere bliver også hjulpet på vej. Vi ønsker William og ”Team Christensen” god arbejdslyst og håber at der bliver en god og veluddannet racermekaniker ud af William.

 

William Jørgensen en ung mand på 14 år med interesse for mekanik og racerbiler starter som mekaniker for Christoffer Christensen.

Det hele skal passes, også det der ikke er så kopliceret, William fylder benzin på bil nr. 52 på Padborg Park til åbningsløbet 2018.