Sådan kan du deltage i Aquila Synergi Cup

Der er tre forskellige deltagermuligheder i Aquila Synergy Cup, som udbydes af promotorholderen Young Factory Racing:

All Inclusive-pakken

Nøjagtigt som navnet antyder: Her indgår du reelt i et fabriksteam, og der er sørget for alt – du skal bare møde op og køre. Racing har aldrig været nemmere.

Private Racing-pakken

Pakken er lagt an på teams, der gerne selv vil drive bilen: Her køber man en ny Aquila Synergy racerbil inklusiv tilmelding til 6 løb inklusiv teltplads samt fri træning hele året.

Start-pakken

Pakken er beregnet til dem, der allerede har en Aquila Synergy. Her får man tilmelding til serien og start i seks løb samt teltplads.